Har du en fugtig og klam kælder, eller har du opdaget begyndende fugtskader på husets sokkel eller fundament? Så kan det være en god idé at overveje at etablere et omfangsdræn.
Et omfangsdræn er et dræn, der lægges rundt om huset. Drænrøret graves ned i sokkel- eller kælderhøjde, alt efter hvilke behov du har for fugtsikring. I forbindelse med etableringen af drænet vælger mange desuden at isolere kælderydervæggene, da dette er billigere udført, når gravearbejdet allerede er gennemført.
Drænet sørger for, at fugt og vand i jorden rundt om huset ikke længere trænger ind i kældervæggene, fundamentet eller soklen. Vandet samles derimod i drænrøret og ledes ud i kloaksystemet, hvor det ikke kan gøre skade på huset.
Læs mere om etableringen af omfangsdræn og kælderisolering her.
Sådan beregner du en pris på dræn om huset
- Start med at vælge 'Faskiner, anlæg og kælderdræn' og herefter ‘Omfangsdræn og kælderisolering’ øverst på siden.
- Vælg nu, hvor dybt drænet skal etableres.
- Indtast, hvor mange meter drænrør, der skal lægges om huset (læg længden på alle husets sider sammen), og vælg om kælderydervæggene også skal isoleres.
- Klik på ‘Beregn prisen’, og indtast dine kontaktoplysninger.
- Du modtager nu prisen på dit omfangsdræn pr. mail.
NB! Prisen, du beregner, inkluderer også prisen på isolering af kælderydervægge.
Få et tilbud på dit kælderdræn
Da vores online prisberegner kun kan levere en vejledende pris på dræn af kælder og sokkel, tilbyder vi som en gratis service at hjælpe dig med at indhente et konkret tilbud på dit omfangsdræn.
Efter din prisberegning vil en af vores medarbejdere derfor snarest muligt ringe dig op og tilbyde at arrangere et gratis og uforpligtende møde med en lokal kloakmester. Kloakmesteren vil komme hjem til dig, bese din opgave og give dig vejledning om den bedste løsning.
Herefter vil kloakmesteren sammensætte et tilbud på etableringen af drænet - dette tilbud kan du frit takke ja eller nej til.
Du kan læse mere om vores gratis service til brugerne her - Om Kloakpris.